Årets projekter
I skoleåret 2022/2023 afvikler vi de rejser, vi har fået udskud grundet coronaen i vores projekt “Stop It!” (ErasmusPlus)
Stop It er et Erasmus Plus projekt med Tyrkiet, Martinique (Fransk Karibien), Madiera (Portugal) og Italien. Projektets mål er at lære eleverne at vold er forkert. Vi arbejder i projektet med vold i skolen, i hjemmet og imellem mænd og kvinder. Projektet arbejder bl.a. med mobning og lighed og forskelle i lovgivning omkring vold i forskellige lande.
Vi er meget taknemlige over igennem projekter som disse både at kunne drage nytte af lærere i hele Europas viden og at få lov at vise andre skoler, hvad vi har at byde på. Og vi har nye projekter i støbeskeen, og er blevet akkrediteret i Erasmus Plus, der betyder, vi har frihed til at lave de projekter, vi ønsker og kan finde samarbejdsskoler til indtil 2027.
I den sammenhæng udbyder vi faget “Internationalt Udsyn” 2 timer ugentligt som tilvalgsfag, hvor eleverne kan arbejde med den internationale dimention med rigtige mennesker i den anden ende af opgavene. Dette giver bla. en exeptionel mulighed for ikke alene at forstå mere om vores rolle i en større verden end vores umiddelbare, men også at se mening i sprogtilegnelse for den enkelte elev.
Sidst redigeret februar 2023