Frihed, folkestyre og den demokratiske dannelse

Hvordan opdrager man egentlig dagens børn og unge til at deltage i folkestyre, til at værne om friheden og til at deltage i demokratiet? Og til i det hele taget have en demokratisk adfærd, når vi sender dem ud fra grundskolen som spirende borgere i et demokratisk samfund? 

Det er gode spørgsmål at stille sig, når man laver skole og daginstitution – og ikke mindst, når man som forældre skal vælge en skole og et dagtilbud til sine små guldklumper. 

Her på Gislev Friskole & Børnehus arbejder vi på mange niveauer med den demokratiske dannelse. Først og fremmest er det vigtigt, at de overordnede rammer for institutionens virke er demokratiske. At have en god organisationsstruktur, hvor informationer flyder og beslutninger tages i et gennemsigtigt, dialog –og tillidsbaseret miljø. 

Omdrejningspunktet er for organisationsstrukturen som for alle andre aktiviteter i institutionen, vores værdisæt: ”Tryghed, trivsel og fællesskab”. I en lille organisation som vores er der aldrig langt fra idé til realitet. Vores organisationsstruktur rummer desuden et udvalgsnetværk, hvor der sidder mindst én repræsentant i bestyrelsen og i personalegruppen, så information flyder lettere og beslutninger bliver truffet på et i essenssen demokratisk grundlag. Den daglige ledelse (Institutionsleder, afdelingsledere og souschef) håndterer al planlægning og personaleledelse. Lærerne og pædagogiske personale planlægger elevernes tid ud fra ledelsens og bestyrelsens rammesætning og har den primære forældrekontakt. 

Vi har en kultur, hvor forældre altid kan henvende sig til både ledelse og øvrigt personale. Med principper om gennemsigtig, dialog og tillid skaber vi en kultur, hvor børn og voksne bliver set som mennesker i udvikling og ser hinanden. Hvor elever har medbestemmelse og får ansvar, der svarer til deres alders- /udviklingsmæssige niveau. I trygge rammer kan der stilles større krav til både den faglige udvikling og de personlige udviklingsfelter, er vores devise. 

Vi opdrager børnene til være en del af fællesskab. Ligesom forældrene inviteres ind i det. Både i det daglige forældresamarbejde, men også i den kort vej fra idé til handling, vi har i organisationen. Således har vi altid forældrehenvendelser på dagsordenen til de årlige bestyrelsesmøde og byder visioner og nye idéer fra forældre velkomne. I en kultur som vores, er det helt essentielt, at der er tillid mellem forældre og skole. Når der opstår undringer over andres måder at håndtere verden på – det være sig forældre eller skolen/ institutionen – tager vi dialogen. Grundlaget for ethvert demokrati er tillid til hinanden og dialoger, der kan opløse eventuelle uoverensstemmelser og meningsmodsætninger.

På undervisningsniveau arbejder vi på mange forskellige måder med at opdrage til frihed – og folkestyre samt demokratisk danne børnene.

Børnene får mulighed for at være medbestemmende i forskellige former. Vi har et elevråd på skolen, der tæller eleverne helt fra børnehaveklassen. Der vælges repræsentanter i hver klasse og hver år disponerer elevrådet over et beløb i samarbejde med elevrådslæreren.

Undervisningsstrukturerne afspejler også i sig selv den demokratiske dannelse:

De store elever (fra 6.- 9. kl.) møder to morgener hver uge ind til et fag, vi har valgt at kalde ”TV-A”. De ser nyheder sammen med en lærer og debattere efterfølgende de nyheder, de syntes var mest interessante. Nogen gange stiller lærerne provokerende spørgsmål, der vækker stof til eftertanke. Denne undervisningsaktivitet har udvidet vores elevers verdenssyn og interesse for det samfund, der omgiver dem og er derigennem en indføring i folkestyret.

En gang om måneden har vi filosofi for hele skolen på skemaet. Vi arbejder efter en engelsk model, der hedder P4C, hvor læreren ikke har svaret, men hele seancen handler om at tage stilling til etiske problemstillinger og gennem egne meninger og verdensforståelser – at være i et undrende fællesskab. Eleverne lærer at være frie i deres egen tænkning. Der er ingen, der lægger dem svar i munden og alle holdninger er velkomne. Der debatteres ivrigt i disse timer på alle klassetrin. Hele skolen har det samme emne – justeret til aldertrin og forståelsesramme. Af filosofiske emner, vi har haft kan bl.a. nævnes: “Hvad er kærlighed?”, “Er jeg god nok?”, “Venskaber”, “Det er pinligt!”

I flere andre henseender er eleverne også selv med til at forme deres hverdag, som er grundlaget for i vores optik, at deltage aktivt, føle ejerskab og forstå de dybereliggende strukturer i et folkestyre.

Når vi hvert år spiller teater, vælger børnene selv ind på de roller, de ønsker. Man får ikke nødvendigvis altid opfyldt sit ønske, men gennemsigtigheden i udvælgelsesprocessen er også opdragelse til demokrati. Det er vigtigt at lære, at man ikke vinder hver gang, men at man stadig har ret til at give sin mening til kende. 

Også i fx idrætsundervisningen, indgår eleverne i en afstemning om forskellige mulige aktiviteter. 

I musik, når de små elever danser stopdans, er 2 eleverne dommere resten af gruppen skal følge dommernes anvisninger, det kan være svært i starten, men er meget demokratisk opdragende; at det fx ikke altid er de, der er højst i hierarkiet, der får lov at bestemme over de andre. Læreren er konfliktløser, ikke overdommer. Sangvalg og instrumentvalg i de fleste musiktimer er også elevernes. Hvor eleverne også lærer at stå ved deres valg og arbejde på at blive dygtig. Med stor succesfølelse til følge.

Morgensamling: Vi har morgensamling hver morgen for alle elever op til 5. klasse og 3 gange om ugen er hele skolen samlet. Tilbuddet er der også for børnehavebørnene, der også er med til at vælge, hvilke sange, de gerne vil synge.

Morgensamlingerne lærer os alene noget om at være sammen i et fællesskab, at se hinanden inden dagen går i gang med alle vores forskellige gøremål, at få os til at føle os som en helhed i et fællesskab. 

Alle elever prøver henover et skoleår at styre ordet til morgensamling og de fleste fremlægger også arbejder for resten af skolen. At turde stå frem i en større forsamling og sige, hvad man har på hjertet er en stor hjælp, når eleverne skal videre ud i samfundet. Bare det at turde bede om ordet og sige noget, er en stor ting – som er helt naturlig for børnene på Gislev Friskole. 

I undervisningen tilgodeser vi også mange læringsstile – ikke kun i forhold til fagrækken, men også inden for de enkelte fag. 

Når der laves særaftaler med enkelte elever; informeres det oftest til klassen af eleven selv. Det medvirker stor tryghed og åbenhed eleverne imellem. Det føder friheden til og accepten af forskellighed. Eleverne udviser generelt stor rummelighed.

Vores aftalekultur er også opdragelse til folkestyre. Vi laver hvert år klasseregler i alle klasser. Disse udformes af eleverne. Blot et eksempel på fællesskabsaftaler, der opdrager til folkestyre gennem forståelsen af vigtigheden af, at et samfund har regler – ikke for reglernes skyld, men får at vi kan omgås hinanden i størst mulig frihed.

Vi har også en international profil. Gennem EU- projekter oplever eleverne demokratisk dannelse på tværs af landegrænser. De oplever at blive taget alvorligt – endda af voksne fra andre lande.  Fx har vores 6. klasser et år været på Madeira og lavet en blivende skulptur, de selv har designet. Der er megen elevinddragelse i vores EU- projekter. 

Hvert år skriver eleverne i 4.- 9. klasse nytårstaler. De får lov at udlevere deres tanker og meninger og samtidig får indblik en dansk kultur. Og får lyst til at se og følge med i nytårstalerne (og deres temaer) fremadrettet. 

Derudover deltager eleverne i arrangementer. De involveres helt naturligt i planlægning, afvikling, oprydning og evaluering af både projekter og arrangementer på skole og i skolens regi.

Alt i alt bliver vores børn og elever fra start til skut i vores institution og skole opdraget til at deltage i demokrati og folkestyre, tænke frit og turde stå ved sig selv samtidig med at tage ansvar for og i fællesskabet. 

Juni 2023

Maja Grøndal Kvist, Institutions – og skoleleder