Gå til hovedindhold

Tryghed, Trivsel og Fællesskab

Et fællesskab, hvor alle føler sig trygge, og hvor trivslen er i højsædet.

Børnehuset
 

Vuggestuen og børnehaven i Børnehuset Solstrålen er en del af Gislev Friskole. Vi er placeret lige ved siden af skolen, så der er en naturlig overgang fra børnehavelivet og videre over i skolen. Læs mere her om Børnehuset og hvordan du opskriver dit barn til en plads.

Læs mere

Skolestart i Børnehaveklassen

Er det tid til skoleopskrivning og vælge skole for dit barn? Her kan du læse en masse omkring vores friskole og hvordan du indskriver dit barn til at starte det kommende skoleår. Få et overblik over vores SFO-tilbud og børnehaveklassens hverdag med masser af kreativitet, udeskoledage, musik og tværfagligt samarbejde.

Læs mere

Skoleflytning til Gislev Friskole

Overvejer du, om dit barn skal skifte skole? Vi tilbyder 0.-9. klasse med afgangseksamen, og alle vores klasser er små klasser med under 20 elever, i et tæt og nærværende undervisningsmiljø med masser af kreativitet, musik, temauger og internationalt samarbejde. Læs mere om, hvad det vil sige at gå på vores friskole og hvordan du indmelder dit barn hos os.

Læs mere

Hos Gislev Friskole & Børnehus er tryghed, trivsel og fællesskab altid øverst på dagsordenen

På Gislev Friskole går der 105 børn fra børnehaveklassen til 9. klasse. Gislev Friskole er oprettet i 1872 ud fra Grundtvig- Koldske skoletanker. Oplysning, der fører til selvstændig tænkning og medrivende fortællinger, der løfter fællesskabet og interessen i hinanden som mennesker, synes vi, er en fantastisk måde at gøre næste generation klar til at være demokratiske medborgere på.

Børnehuset Solstrålen er en del friskolen og har både børnehave med 38 børn og vuggestue med 20 børn. Skolen bæres i øvrigt på principper om tillid og dialog. Og vores værdier, som gennemsyrer alt vi laver, er tryghed, trivsel og fællesskab. 

Hos os lærer børn, at det er vigtigt at byde ind i fællesskaber, have tillid til andre og tale om tingene, så alle kan føle sig trygge og dermed trives. Det er det altafgørende fundament for gode læreprocesser, synes vi. Vi dyrker fællesskabet. Udover en fantastisk forældreopbakning til skolen og et givende fællesskab for børn såvel som voksne, gør vi også meget ud af at prioritere og opelske fællesskabsfølelsen i dagligdagen.

Læs mere om vuggestuen, børnehaven, miniklub og klub

Nyt fra de sociale medier

Hver dag samles hele skolen til fælles morgensang i musiklokalet

Vi synger sammen, lytter sammen og fremlægger projekter o.lign. for hinanden ved disse daglige seancer. De ældste elever har faget: TvAvisen 2 morgener om ugen, hvor de lærer at tage stilling til verden. Vi har hver morgen et fordybelsesbånd for hele skolen, hvor børnene lærer at fordybe sig og får trænet bl.a. læsning. Gislev Friskole er en fri grundskole. Derfor tilrettelægger vi undervisningen en del anderledes end folkeskolen gør det. Vi har fx filosofi ca. en gang om måneden og lægger stor vægt på musik, teater og kreativitet i det hele taget.

Vores fornemmeste mål er at understøtte den frie tanke og den kreative tænkning, at se det enkelte- og det hele menneske. Fra vores meget trygge rammer, tør vi se ud i verden og vi har en stærk international profil. Vi samarbejder med andre skoler over hele verden og inviterer gerne verden indenfor på så mange måder, vi overhovedet kan finde på.

Vi synes, det er et vigtigt element i den demokratiske opdragelse at vide noget om og have lært at gebærde sig i verden. Sporgundervisningen bliver også særlig meningsfuld for børnene, når de mærker, de har brug for at kunne kommunikere med resten af verden – og det bliver nok ikke mindre relevant i fremtiden! Vi værner om naturen og lærer børnene at færdes i og have respekt for vores natur. Hver uge har vi skemalagt udeskole for de mindste og de store kan vælge at have ekstra fokus på naturfag.

I det hele taget er al personale på skolen meget nærværende, og der hersker en rigtig god stemning på skolen – et fællesskab hvor der er plads til både forskellighed og begejstring!

Læs mere om vores undervisning

Venteliste

Vi har venteliste på nogle årgange i skolen. Ring for nærmere info, hvis du ønsker en plads eller at blive skrevet op på ventelisten.

Venteliste i børnehaven

Bestyrelsen har vedtaget følgende principper for optag i børnehaven. I øjeblikket har vi venteliste til børnehaven, og børnehavebørn optages efter følgende principper.

Princip for pladsfordeling i Børnehuset

Princip-for-pladsfordeling-i-boernehuset-23.pdf

Karaktergennemsnit ved afgangprøverne

Se vores seneste karaktergennemsnit ved afgangsprøverne for vores 9. klasse. På linket kan du kan sammenligne os med de øvrige folkeskoler i området - husk at vi ofte har små årgange.

Maja Grøndal Kvist, Institutions- og Skoleleder, Nov 2024

Karaktergennemsnit

Se seneste karaktergennemsnit her

Seneste nyt

Salen har også fået en meget flot ansigtsløftning

Renovering efter brand

Nu er renoveringen efter branden ved at være færdig. Og sikken et flot resultat vi har fået 🙂